Dine behandlingsmuligheder for ligtorne på fødderne
Scholl tilbyder en række produkter til behandling af ligtorne på fødderne.
Med Corn Complete Removal Pen påfører du den blødgørende væske dagligt, så den hårde hud på ligtornen nedbrydes. Samtidig bruger du blot skraberen til at eksfoliere de øverste lag af ligtornen hver tredje dag. Det mindsker tykkelsen og lindrer hurtigt både trykket og smerterne. Du bør kunne se synlige resultater efter blot fem dage.

Som navnet antyder, er Scholl Complete Corn Treatment Kit et komplet sæt til lindring og fjernelse af smertefulde ligtorne. Sættet indeholder salicylsyre, et keratolytikum, der nedbryder ligtorne.1 De bløde aflastningspuder lindrer smerter, beskytter den sunde hud omkring ligtornene og giver fortsat trykaflastning og støddæmpning.
Sådan gør du: Fjern den medicinske skive fra beskyttelsespapiret, og placér den fast over midten af ligtornen. Dæk skiven med puden, og fastgør den med stropperne. Gentag behandlingen hver dag, indtil ligtornen kan fjernes. Bemærk, at dette produkt ikke bør anvendes, hvis du har revnet eller beskadiget hud på eller omkring ligtornen eller har skrøbelig hud. Undgå også at bruge produktet, hvis du har en tilstand, der giver problemer med blodcirkulationen, f.eks. diabetes eller perifer arteriesygdom.
Hvis ligtornen er særlig hård, kan du overveje et ligtorneplaster. Scholl’s Corn Shield Gel Plasters bruger Hydra-Guard Technology™ til at lindre trykket på ligtornen. Det ydre skjold beskytter ligtornen mod friktion og gnidning, mens den bløde gelpude giver ekstra støddæmpning og tilfører ligtornen vand, hvilket gør det nemmere at fjerne den. Før du sætter plasteret på ligtornen, skal du sørge for, at huden er ren, tør og fri for olie og creme. Gentag behandlingen én gang dagligt, indtil ligtornen er klar til at blive fjernet.

Hvis din ligtorn er mere alvorlig, og huden er meget fortykket på og omkring den, bør du søge lægehjælp. En fodterapeut kan muligvis skære noget af den fortykkede hud væk med en skalpel. Det kan være med til at mindske trykket på vævet nedenunder. Det er meget vigtigt, at du ikke forsøger at skære ligtornen væk selv, da du kan gøre den mere smertefuld, og den kan blive inficeret.
